Så er det blevet dag 3 og vi rykker videre til det næste emne på listen for hormoner i balance, nemlig Sukker.

Sukker handler om dit blodsukker, og det er vigtigt for hormonerne, da et ustabilt blodsukker både kan forstyrre din østrogen- og testosteronbalance. Og det kan medføre symptomer som PMS, kraftige og smertefulde menstruationer, overgangsaldergener (også efter overgangsalderen), og fertilitetsudfordringer (PCOS).

Den gode nyhed er, at du kan balancere dit blodsukker med yoga og træning, og derfor skruer vi en smule op for intensiteten i dag for at brænde sukker af og styrke din jordforbindelse gennem benene, som kan have en indvirkning på din evne til at have et sundt forhold til mad.

Du vil kunne opleve:

  • Mere ro, stabilitet og forbindelse til dig selv og dine behov
  • Fornyet kraft hentet fra dit center, dit hara, så du mærker din indre power
  • Et mere balanceret forhold til mad og næring, fordi du henter din kraft indefra

Jeg kan varmt anbefale at lave denne sekvens udenfor, hvis vejret er til det, så du får skruet endnu mere op for jordforbindelsen.

God fornøjelse og namaste 🙏

Kærlig hilsen
Laura

Om videoen:

  • Tid: 15 minutter
  • Udstyr: Yogamåtte
  • Tema: Balancering af blodsukkeret (mave/milt)
Kommentarer