Varm salat med and, rødbede, grønkål & gedeost

andelår grønkålssalat

En varmende vinteragtig salat med mørke farver og frisk gedeost. Perfekt til en luksusfrokost eller en nærende salat om aftenen.

Ingredienser (1 person):

  • 1 andebryst (helst øko) 
  • 4 store rødbeder
  • 100 g grønkål
  • 50 g pinjekerner
  • 100 g gedeost
  • 1 spsk balsamico
  • 1 spsk honning
  • Olivenolie
  • Salt

Tilberedning:

Rist pinjekernerne på en tør pande og sæt dem til side.

Skræl rødbederne, skær dem i både og vend dem med olivenolie på en bageplade.

Bag dem i ovnen i ved 220 grader i ca. 30 minutter, til de er bløde men med en smule bid.

Rids skindet på andebrystet og læg det med skindsiden nedad på en kold pande.

Tænd for blusset og lad det stege ved middelvarme i ca. 6-7 minutter til det er sprødt og gyldent og kødet er lidt lyserødt.

Vend det og lad det stege yderligere 6-8 minutter på den anden side. Krydr med salt og lad det trække i 10 min inden du skærer det ud i skiver. Masser grønkålen med lidt salt og olivenolie, så det skifter farve til mørkegrønt og bliver blødere i kon- sistensen.

Bland honning og eddike og vend de lune rødbeder i dressingen og smag til med salt.

Anret salaten med grønkål nederst og rødbeder, andebryst, gedeost i skiver og pinjekerner ovenpå.