Hønsekødssuppe (bone broth)
Bone broth er det nye hype inden for sundhedsverdenen. Det er en nærende suppe fyldt med vitaminer og mineraler, der hjælper til at hele din tarm inde- fra. Du kan lave en stor portion og fryse ned i mindre størrelser, så du kan tage den op til din næste menstruation.
Ingredienser (4 personer):
- 1 øko suppehøne eller hel kylling (eller bare skroget fra en kylling, du fx har spist dagen før)
- 1 øko kraftben (fås fx fra Stengården i Birkerød)
- 2 spsk æblecidereddike
- Suppeurter (fx gulerødder, porrer, selleri)
- 2 laurbærblade
- 1⁄2 spsk sorte peberkorn
- 1 håndfuld friske krydderurter, fx ros- marin/timian/oregano/persille
- 2 tsk himalayasalt
- Vand
Tilberedning:
Kom alle ingredienserne i en stor gryde og fyld op med vand så det lige dækker det hele.
Hvis du bruger en suppehøne, koges det først i ca. 2 timer og herefter tages hønen op og al kødet fjernes (det kan fx bruges i en gryderet eller salat senere).
Skroget kommes tilbage i gryden og nu lader du retten simre ved lav varme i minimum 4 timer og gerne op til 24 timer. Jeg plejer at sætte det over om morgen/formiddagen og slukke for det om aftenen, inden jeg går i seng. Så får den ca. 10 timer. Jo længere tid, du koger knoglerne, jo flere proteiner trækker du ud i suppen.
Lad brothen afkøle helt og fjern så fedtet, der har samlet sig i toppen af den.
Den holder sig fint 5-7 dag på køl eller op til et år på frost.