Glutenfri havreboller

Glutenfri havreboller

De her boller smager overraskende godt og er utrolig nemme at lave. Og så indeholder de så meget godt for fordøjelsen , så vær ikke overrasket, hvis du mærker at du forbedrer fordøjelsen. De smager fantastisk med et gavmildt lag øko smør, når de er helt nybagte.

Ingredienser (10-12 stk):

  • 1 dl loppefrøskaller (fx HUSK)
  • 1 dl hørfrø
  • 5 dl vand
  • 0,5 dl græskarkerner
  • 100 g mandelmel (kan man lave selv ved at blende 100g mandler - andre nødder kan også bruges)
  • 200 g glutenfri havremel (kan fx købes i REMA 1000)

Tilberedning:

Blend mandler i en minihakker, hvis du ikke bruger færdiglavet mandelmel.

Bland loppefrø, hørfrø og vand i en skål og pisk med elpisker i MINIMUM 2 minutter.

Rør græskarkerner i.

Bland mandelmel og havremel i indtil det får en fast let klistret masse.

Form til boller på en bageplade og bag i forvarmet ovn ca. 45-50 min ved 180 grader.