Kokos-amaranthgrød
Amaranth er et undervurderet kornsort fra Central- og Sydamerika. Den har et højt proteinindhold og er rig på flere vitaminer og mineraler. Forbered den her grød aftenen før og lad den koge om morgenen og pynt gerne med jordbær og hindbær.
Ingredienser (1 person):
- 125 g amaranth
- 1/2 dåse kokosmælk
- Salt
- Evt. lidt honning
- Frugt, fx hindbær & jordbær optøet fra frost
- Pistacienødder eller mandler
Tilberedning:
Udblød amaranthen i vand over natten eller minimum 8 timer. Hæld vandet fra og tilføj kokosmælk og lidt salt. Lad det koge i 15-20 min indtil den har en grødet konsistens. Sød den med honning efter behov. Pynt med bær og drys med hakkede pistacienødder eller mandler.