Quinoabowl med rød peber, bagt aubergine, spinat og rosenkål med citron-ingefærdressing
I ovulatingfasen vil du ofte oplevet en mindre appetit og mindre behov for kulhydrater. Samtidig hjælper dine hormoner dig til at bygge muskler lettere i den her fase, derfor kan det være en god ide at vælge proteinrige kilder af kulhydrat som fx quinoa for at understøtte den proces.
Ingredienser:
- 200 g rosenkål
- 2 rød peber
- 1 aubergine
- 200 g frisk spinat (eller 5 blokke optøet frossen spinat)
- Cayennepeber
- Smør
- Salt & peber
- Olivenolie
- 2 dl quinoa
- 1 tsk bouillon (gerne af mærket Herbamare)
Citron-ingefær dressing:
- 4 fed hvidløg, hakket
- 10 cm frisk ingefær, hakket
- 2 spsk tamari eller soya
- 4 spsk citronsaft
- 4 spsk tahin
- 2 spsk olivenolie
- 8 spsk vand
Tilberedning:
Skyl quinoa og kog den i rigeligt vand med boullion i ca. 15 min indtil de er møre men med bid. Hæld evt. vand fra.
Tænd ovnen på 180grader.
Halver rosenkål og skær auberginerne i 1 cm tykke skiver. Læg aubergine og rosenkål ud på en bageplade og pensl olivenolie over auberginerne og vend rosenkål i olivenolie. Drys med salt og peber.
Placer bagepladen i ovnen og bag dem indtil auberginerne er bløde og rosenkålen er stegt, ca. 30 min.
Smelt smør på panden og steg spinaten heri. Drys med salt, peber og evt. lidt cayennepeber.
Skær peberfrugterne i strimler.
Blend alle ingredienserne i dressingen og smag til. Juster med vand for at få den rette konsistens.
Lav en bowl med quinoa nederst, grøntsagerne fordelt og overhældt med dressingen.