Spicy spidskålswraps med oksekød og guacamole

Spiskåldswrap

Skift de klassiske hvedetortillas ud med bladene fra spidskål, så du får ekstra fibre og næring med. Top med sunde fedtstoffer fra guacamolen og grøntsager efter ønske.

 

Ingredienser (2-3 personer):

  • 1 spidskål
  • 350 g oksekød (eller plantefars for vegetarisk version)
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 spsk tomatpure (helst fra glas eller tube)
  • 1/2 tsk spidskommen
  • 2 tsk tørret oregano
  • 1/2 frisk chili, finthakket
  • Øko smør
  • 2 modne avocadoer
  • 1 spsk creme fraiche, 38%
  • Saften fra 1 citron
  • 1 spsk hakket rødløg
  • Salt
  • Frisk koriander
  • Grøntsager efter eget valg som ekstra fyld, fx rød peber, agurk, tomat, revet gulerod m.m.

Tilberedning:

Svits løg og hvidløg i smeltet smør i en gryde. Brun herefter oksekødet og tilsæt alle de øvrige ingredienser. Smag til med salt og chili.

Mos avocadoerne med en gaffel og tilsæt de øvrige ingredienser. Smag til med salt og citron.

Hak evt. grøntsager, som du gerne vil tilføje i wrappen.

Fjern spidskålsbladene fra kålhovedet og skyld dem i vand.

Anret oksekød i et spidskålsblad, tilføj grøntsager og til sidste en god klat guacamole, og evt. ekstra creme fraiche efter behov.

Rul den sammen og spis den som en wrap.