Sveske-lakridskugler

Sveskekugler

Svesker er en overset superfood. Studier viser, at svesker virker mere effektivt for fordøjelsen end loppefrøskaller. Prøv selv at spise nogle svesker hver dag, og se hvilken effekt det har på din fordøjelse. Her har jeg lavet en opskrift der gør dem nemme at snuppe et par stykker af.

Ingredienser (2-4 personer):

  • 100 g mandler
  • 100 g svesker
  • 3 spsk kokosolie (smeltet)
  • 3 spsk kakaopulver
  • 1-2 tsk lakridspulver
  • 1 nip havsalt
  • Ekstra kakao eller lakrids til at rulle kugler i

Tilberedning:

Blend mandlerne i en minihakker eller foodprocessor. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend videre indtil det har en fast masse. Tilsæt evt. mere kokosolie eller kakaopulver indtil det har en sammenhængende konsistens. Tril kugler ud af massen og rul dem i kakao eller lakridspulver. Kan fryses og tages op efter behov.