Eggs Royale

eggs royale

En variant af den klassiske eggs Benedict. Muffin er skiftet ud med et kernefyldt stenalderbrød, der er tilføjet grønt i form af stegt spinat og hollaindaisesaucen med mayonnaise (af ren dovenskab ;-)) - men du kan sagtens, hvis du har overskud, lave saucen fra bunden. 

Ingredienser:

  • 1 æg
  • 40 g frossen spinat (1 blok)
  • 1 skive øko-laks
  • En skive stenalderbrød eller andet brød
  • 1 tsk cajunkrydderi, karry eller gurkemeje
  • Kokosolie eller øko smør
  • 1 spsk mayo
  • Salt & peber

Tilberedning:

  • Tø spinaten op natten over eller i mikrobølgeovnen.
  • Rist stenalderbrødet på brødristeren.
  • Sæt en lille gryde med vand i kog. Slå ægget ud i et glas. Skru ned for varmen og dump ægget ned i gryden tæt på vandet. Lad det småkoge i ca. 3-4 min indtil blommen er begyndt at blive lidt fast i kanten. Tag ægget op med en ske og dryp det af på en tallerken.
  • Steg spinaten i kokosolie eller smør og krydder med krydderierne.
  • Anret med en skive stenalderbrød, en skive laks, spinat, ægget og til sidst en klat mayo på toppen. Drys med salt og peber.